En backtest tager en porteføljefordeling og ser på, hvordan den ville have opført sig i fortiden. Du vælger vægtene, for eksempel 60 % i aktier og 40 % i obligationer, og motoren lægger dem på priser, der virkelig blev noteret i en periode, som allerede er slut. Resultatet siger, hvor meget den portefølje ville være vokset, og hvor langt den ville være faldet i de svære stunder. Det beskriver en vej, der allerede er sket, og det siger ikke, hvad der sker i de kommende år.
Hvad den er til
Backtesten er der for at vise karakteren af en fordeling, før du placerer i den. Den viser, hvordan kapitalen er vokset, hvor dybe faldene har været, hvor meget værdien har svinget (volatiliteten), og hvordan aktiverne har bevæget sig i forhold til hinanden.
Den er især nyttig til at sammenligne. Hvis du lægger to fordelinger på samme periode, kan du se, hvilken der faldt længere i de værste stunder, og om det ekstra afkast hos den ene var de ekstra sving værd, som den krævede.
Du kan også se, hvordan porteføljen opførte sig i de hårdeste markedsår, som sammenbruddet i teknologipapirer i 2000-2002, finanskrisen i 2008-2009 eller det pludselige fald i 2020. For at de år skal dukke op, skal to betingelser holde: de valgte instrumenter skal have priser, der rækker så langt tilbage, og backtestens periode skal kunne tage dem med. Med planen Free går historikken højst 10 år tilbage, så 2000-2002 og 2008-2009 bliver ude, og af de tre kriser er kun 2020 synlig. Med Plus og Pro bruger motoren hele den historik, der findes for de valgte instrumenter.
Resultatet gælder den periode, du har valgt, og det strækker sig ikke af sig selv til andre år. Ti år med amerikansk børs fortæller for eksempel det marked i det årti, og det næste årti kan gå helt anderledes. Båndene mellem aktiverne ændrer sig også: korrelationerne mellem aktier og obligationer kan blive stærkere eller svagere fra en periode til den næste. Med tiden ændrer fondenes omkostninger, beskatningen og de instrumenter, man kan købe, sig også. Derfor læser du backtesten som redegørelsen for de år. Den hjælper dig med at se, hvordan en portefølje opfører sig, og den siger ikke, hvad den kommer til at give i fremtiden.
Hvordan motoren arbejder
BacktestFolio simulerer den portefølje, du sætter op. Du vælger instrumenter, vægte, basisvaluta og periode, og du kan tilføje løbende indbetalinger med en DCA, rebalancering og fondenes årlige omkostninger (TER).
Priserne kommer fra sidens historiske data. Simuleringen starter den første dag, hvor alle valgte instrumenter har en pris, og slutter den sidste dag, der findes for dem alle. Hvis en ETF har data fra 2005 og en anden kun fra 2010, starter simuleringen i 2010. Så er hvert instrument med i hele perioden, også når perioden bliver kortere end den, du bad om.
Rebalanceringen, hvis du slår den til, fører vægtene tilbage til de andele, du har valgt, med den frekvens, du sætter. Uden rebalancering kan slutvægtene glide fra startvægtene, fordi hvert aktiv vokser i sit eget tempo, og det, der stiger mest, ender med at fylde en større del af porteføljen. Efter nogle år kan det, der begyndte som 60/40, have andre proportioner.
Også DCA-indbetalingerne går ind i simuleringen. Slutværdien afhænger så både af, hvordan markederne bevægede sig, og af hvornår og hvor meget du indbetalte. For at holde de to adskilt viser siden ved siden af kapitalkurven to afkastmål. Det ene fjerner virkningen af indbetalingerne og ser kun på, hvordan investeringerne gik (TWRR). Det andet tæller også de penge med, der er lagt til over tid.
Hvordan du læser resultatet
Udgangspunktet er kapitalkurven, værdien af den simulerede portefølje dag for dag. Inde i den ligger allerede de bevægelser, du har sat, som indbetalinger og rebalanceringer, og de andre mål regnes ud fra denne kurve.
CAGR er det sammensatte gennemsnitlige årsafkast: den konstante takt, som, anvendt hvert år, ville føre startkapitalen til slutværdien. Det er et gennemsnit, der jævner vejen ud. En CAGR på 7 % kan rumme et år på +30 % og et andet på −25 %, og det kan ske, at intet enkelt år gav præcis 7 %.
Den maksimale drawdown er det største fald, i procent, fra det højeste punkt, der er nået indtil da, til det laveste punkt, der kommer bagefter. En maksimal drawdown på −35 % betyder, at porteføljen på et tidspunkt mistede mere end en tredjedel af værdien fra den tidligere top, før den kom igen. Det er tabet, nogen ville have haft ved at gå ind præcis på toppen og gå ud præcis i bunden. To porteføljer med samme CAGR kan have meget forskellige drawdowns: den ene kan have mistet en femtedel undervejs, den anden næsten halvdelen. For den, der investerer, vejer forskellen, fordi et fald på halvdelen er meget sværere at sidde igennem uden at sælge.
Volatilitet er den annualiserede standardafvigelse på afkastet, altså hvor langt afkastene i gennemsnit ligger fra deres eget gennemsnit. Jo højere den er, desto skarpere stiger og falder porteføljens værdi. Volatiliteten behandler bevægelser op og ned på samme måde: to fonde kan have samme volatilitet, selv om den ene mest sprang op, og den anden mest faldt. Derfor læser du den sammen med drawdown og, når de skal bruges, med de mål, der sætter afkast over for risiko, som Sharpe og Sortino. Sharpe deler afkastet over den risikofri rente med hele volatiliteten. Sortino deler det kun med den del af volatiliteten, der ligger under en tærskel, og tæller altså kun de nedadgående sving.
VaR og CVaR holder sig til de værste tab, og de læses bedst som par. VaR på 95 % er en tærskel: i den undersøgte periode var 95 % af afkastene bedre end den værdi, og kun de dårligste 5 % gik forbi den nedad. VaR siger ikke, hvor meget der blev tabt i de 5 %. Det siger CVaR. Det er gennemsnittet af de tab, der gik forbi VaR-tærsklen. Et eksempel med opdigtede tal: hvis VaR på 95 % er 2 %, og CVaR er 3 %, blev tabet under 2 % i 95 tilfælde ud af 100, og i de 5 værste tilfælde var gennemsnitstabet 3 %. VaR markerer, hvor zonen med de værste tab begynder. CVaR siger, hvor tunge de var i gennemsnit. Begge regnes på afkastene fra samme periode som kurven.
Et eksempel
I dette eksempel bruger vi en offentlig tabel og ikke BacktestFolios motor, så enhver kan lave regnestykket om i et regneark og tjekke hvert tal. Motorens resultat på et 60/40 bygget af ETF'er ligger allerede udregnet i Demo 60/40 på siden Backtest.
Kilden er tabellen Historical Returns on Stocks, Bonds and Bills af Aswath Damodaran (NYU Stern), opdateret den 5. januar 2026. Vi bruger kalenderårene fra 2005 til og med 2024, tyve hele år. Tabellen har også 2025, men her stopper vi ved 2024. Aktiesiden er S&P 500 med udbytte, obligationssiden er den amerikanske Treasury på 10 år.
Regnestykket er enkelt. Hvert år er porteføljens afkast 60 % af S&P 500's afkast plus 40 % af Treasuryens afkast. At regne sådan svarer til at rebalancere porteføljen ved årets udgang tilbage til 60/40. I regnestykket er der ingen omkostninger, ingen skatter og ingen indbetalinger.
En kapital på 1 i begyndelsen af 2005 bliver 4,44 ved udgangen af 2024. CAGR over de tyve år er 7,7 %: med 10.000 i start, uden indbetalinger, ender man omkring 44.400.
2008 viser, hvad kombinationen gør. Det år mister S&P 500 36,6 %, mens Treasuryen på 10 år vinder 20,1 %, og porteføljen 60/40 lukker med et tab på 13,9 %.
Det største fald, målt på værdierne ved årets udgang, er 18,0 % og går fra udgangen af 2021 til udgangen af 2022, et år hvor aktier og obligationer faldt sammen. Tallet ser kun på årsslut. En backtest på daglige priser ser også bundene inde i året, og derfor kan dens drawdown blive bredere. Årstabellen indeholder ikke de data.
Samme regnestykke på andre perioder giver meget forskellige resultater. Med de samme vægte er CAGR 2,9 % mellem 2000 og 2009 og 9,9 % mellem 2010 og 2019. Vægte og metode er identiske, så forskellen kommer kun fra perioden.
Husk, at dette 60/40 består af et amerikansk aktieindeks og en amerikansk statsobligation. Sidens Demo 60/40 bruger ETF'er, og en portefølje spredt ud over verden indeholder andre instrumenter, så dens tal ville være andre.
Grænser at holde for øje
Survivorship bias, eller overlevelsesbias, opstår, når data kun beholder de instrumenter, der stadig lever. Fonde og ETF'er, der er lukket, fusioneret eller likvideret, forsvinder fra tidsserierne. Hvis det, der forsvandt, mest var det, der gik dårligere, ligger gennemsnittet på de overlevende over det gennemsnit, nogen virkelig fik, som havde placeret i den kategori fra starten. Stephen J. Brown, William Goetzmann, Roger G. Ibbotson og Stephen A. Ross undersøgte en virkning af det i en artikel fra 1992 i Review of Financial Studies (bind 5, nummer 4, side 553-580). De viser, at det at tage dem ud af stikprøven, som ikke overlever, kan få gode resultater til at se ud, som om de gentager sig over tid, også når virkningen kun kommer fra dem, der blev tilbage.
Look-ahead bias opstår, når simuleringen bruger en oplysning, som på den simulerede dato endnu ikke fandtes. Det sker for eksempel, hvis en kvartalsgevinst behandles som kendt på kvartalets sidste dag, selv om den først offentliggøres senere. Det sker også, når vægtene vælges med blik på hele perioden og derefter »testes« på samme periode: testen bekræfter et valg, der allerede kendte resultatet. Gilles Daniel, Didier Sornette og Peter Wöhrmann målte i et arbejde fra 2008 (arXiv 0810.1922) en variant knyttet til indeks. Hvis kurven bygges af de papirer, der indgår i indekset ved periodens slutning, bruges en anden mængde selskaber end den, en investor kunne have købt i begyndelsen. På deres stikprøve, CRSP-data fra 1926 til 2006 over de 500 største amerikanske selskaber efter markedsværdi, når afkastgabet op på 8 procentpoint om året.
Også rullende vinduer skal læses med omhu. Hvis du regner afkastet over 3 år med start hver måned, deler to nabovinduer næsten alle måneder. Der er mange vinduer, men de episoder, der virkelig adskiller sig, er langt færre, og resultaterne kan se mere solide ud, end de er.
Også omkostningerne i modellen, TER og transaktionsomkostninger, er en forenkling. Med instrumenter, der handles meget, og med få handler kan afstanden til virkeligheden være lille. Med illikvide instrumenter, eller med hyppig rebalancering, ligger den virkelige omkostning over den TER, der står i prospektet, fordi hver handel lægger spread og kurtage til.
I BacktestFolio
På siden Backtest vælger du aktiverne, sætter vægtene, stiller perioden ind og beslutter, om du rebalancerer, og hvilke omkostninger der gælder. Motoren regner kapitalkurven med dens drawdown og dens volatilitet. Den regner også Sharpe og Sortino, VaR og CVaR, korrelationerne mellem aktiverne og inflationens virkning på kapitalens reale værdi.
Den første beregning kan du lave som gæst; fra den anden skal der et konto til. Med planen Free går historikken højst 10 år tilbage, mens Plus og Pro bruger hele den historik, der findes. Med Plus og Pro kan du også sammenligne to fordelinger side om side, og med Pro hente rapporten som PDF. Analyserne af mål og udtræk på dine egne porteføljer ligger i planerne Plus og Pro. Demoen 60/40 på samme side viser allerede et udregnet resultat, med analyserne af mål og udtræk synlige.
Hvis det her er din første backtest, gennemgår guiden Opret din første backtest felterne et for et. Når du har sammenlignet nogle instrumenter og vil læse Sharpe og Sortino tydeligere, kan du gå videre til guiden om Risikojusterede afkastmål: Sharpe, Sortino og Calmar. Hvis du stadig vælger mellem ETF'er og fonde, forklarer guiden Sådan sammenligner du ETF'er og fonde forskellene, før du kommer til tallene.
Ofte stillede spørgsmål
Er to porteføljer med samme CAGR ligeværdige?
CAGR siger kun, i hvilken gennemsnitlig takt kapitalen voksede fra start til slut. Drawdown, volatilitet og rækkefølgen af de gode og de dårlige år bliver ude. To porteføljer med samme CAGR kan derfor have været igennem meget forskellige tab undervejs.
Indeholder backtesten omkostningerne?
Du kan sætte TER i modellen, og rebalanceringen flytter vægtene på de datoer, du vælger. Kurtage og spread bliver ude, og det samme gælder skat af kursgevinst, medmindre du har lagt dem ind blandt omkostningerne. Resultatet er altså før alt det, modellen ikke tager med.
Hvorfor starter min backtest senere end den dato, jeg valgte?
Motoren bruger kun den periode, hvor alle instrumenter i porteføljen har en pris. Hvis et af instrumenterne er oprettet efter den startdato, du angav, begynder simuleringen på dets første handelsdag. Med planen Free tæller også grænsen på 10 års historik.
Kan jeg med planen Free se, hvordan porteføljen ville være gået i 2008?
Nej. Med planen Free går historikken højst 10 år tilbage, så krisen i 2008-2009 bliver uden for perioden. Med Plus og Pro bruger backtesten hele den historik, der findes, og 2008 viser sig, hvis de valgte instrumenter har priser, der rækker tilbage til de år.
Se også
- Ordliste: CAGR, Drawdown, Volatilitet, TWRR, TER, Survivorship bias, Look-ahead bias
- Guide: Opret din første backtest
- Guide: Sådan sammenligner du ETF'er og fonde
- Guide: Risikojusterede afkastmål: Sharpe, Sortino og Calmar
Indholdet på denne side er udelukkende til uddannelsesmæssige formål og udgør ikke finansiel rådgivning, investeringsanbefaling eller afkastgaranti. Se den Finansielle ansvarsfraskrivelse.